Billund Trav

Mobile navigation

Banens historie

Historik 1
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Billund Trav afviklede første løbsdag søndag d. 18. juli 1971.

Væddeløbsbanen fik hjemsted i BillundHistorik II

Efter at en personkreds gennem flere år havde kigget på lokaliteter rundt i det sydjyske til placering af en kommende væddeløbsbane, faldt valget til sidst på Billund som hjemsted for Sydjysk Væddeløbsbane. Portene blev slået op til den første løbsdag søndag 18. juli 1971. Publikum valfartede til den nye attraktion i byen.

Åbningsløbet blev vundet af Mac Hjordal kørt af Egon Nørlem. Dagen blev en kæmpe succes med cirka 15.000 gæster, et tilskuertal, man ikke så. før Tarok mange år senere gæstede banen for at få sit sidste løb i Danmark før turen gik til Amerika for at deltage i VM.

Gennem årene har der været såvel galop- som greyhoundløb på vor bane, men grundet svigtende interesse er begge disse løbsformer i dag skrinlagt.

 

alt

 

Historik III25-års jubilæum med pomp og pragt
Ikke mange havde spået Sydjysk Væddeløbsbane mange muligheder for overlevelse. Men i 1996 kunne banen så fejre 25-års jubilæum. Heste og kuske fra hele landet var på plads i Billund, og igen valfartede publikum til banen.

Jubilæumsløbet gik til Onrush og Max Nielsen. Onrush var landsholdshest gennem flere år og er blot en af mange fine heste, der gennem årene har gæstet Billund Trav.

Legenden Tarok vandt flere løb på banen. 'Sprintermesteren' har siden 1981 været banens flagskib. Flere nationale og internationale stjerner har vundet løbet for siden at træde ind på den absolutte internationale scene. Biscayn Hanover var den første. Siden fulgte Rudolf Le Ann, Frisky Frazer, Good As Gold, Legendary Lover K og stjernen over alle, Torvald Palema.

På vej mod 50-års jubilæet i 2021 vil der afgjort komme masser af spændende heste og kuske på Billund Trav. Vi håber, at også du vil være på plads på Danmarks største travbane.

Danske Spil Logo Mols Linien Logo Scandlines Logo Tgfotografer